Citronmåne

Klassikeren fra tanken, i en luksus udgave med en frisk og sommerlig smag af citroner.

Citronmåne

Sværhedsgrad

Sværhedsgrad

Moderat

Oprindelse

Ukendt

Tid

Tid

1:15

Serveringer

Serveringer

10 portioner

Ingredienser

250 g hvedemel
500 g flormelis
260 g smør
3 æg
3 citroner
3 tsk bagepulver
3 tsk vanillesukker
Lidt revet citronskal (kan undlades)

Fremgangsmåde

1.

Forvarm ovnen til 170°C.

2.

Smelt 250 gram smør og hæl det i en skål.

Tilsæt 250 gram flormelis til smøret og pisk grundigt, til en ensformig masse.

3.

Tilsæt æggene og pisk grundigt, til en homogen masse.

4.

Hvis du vil bruge revet citronskal i kagen, skal den tilsættes nu.

Revet citronskal giver en kraftig bitter smag, men giver ikke kagen såmeget syre som citronsaft.

5.

Bland mel, bagepulver og vanillesukker i en skål.

Melblandingen røres sammen med sukkerblandingen.

6.

Pres 2 citroner og tilsæt saften til kagedejen.

Dejen bliver meget våd, og skal røres en del før den har samlet sig igen.

7.

Brug de sidste 10 gram smør, til at smøre en springform omhyggeligt.

Du kan alternativt beklæde springformen med bagepapir, dette giver dog synlige folder i den færdige kage, som ikke bliver nær så flot.

8.

Sæt kagen midt i ovnen i ca. 45-50 minutter.

Kagen bliver hurtigt lidt mørk på toppen, hvis den fortsat ikke er færdig, kan ovnen skrues ned til 150 grader, mens kagen færdigbages. Alternativt kan kagen bages blindt.

Når kagen er færdig, tages den ud af ovnen, og stilles til afkøling.

9.

Til glasur skal de resterende 250 gram flormelis nu blandet mes saften fra den sidste citron.

Hvis glasuren bliver for sur kun med citronsaft, kan noget af dette erstattes med vand.

Pas på, at glasuren ikke bliver for tynd. Glasuren skal gerne hænge godt fast på toppen af kagen.

10.

Hæld glasuren langsomt over kagen, pas på at kagen ikke er for varm, når du gør dette.

Idéer og tips

Hvis du vil efterligne citronmånen som købes, kan der tilsættes gult farvestof i glasuren, imens kagefolie kan danne ramme for glasuren, mens den størkner.

Den sidste detalje i kopieringen af købekagen, er naturligvis at spise den ene halvdel selv, før resten serveres for gæsterne.

da_DK